Blog

Website, SEO Sådan optimerer du din WordPress hjemmeside!

""

At kunne optimere sin WordPress website er en vigtig kompetence for enhver website-ejer.

Hvorfor?

Fordi hastigheden på dit website påvirker alt fra trafik, afvisningsprocent, konverteringer, brugertilfredshed og i sidste ende overskuddet. Derfor har vi hos EK Design samlet en detaljeret guide til, hvordan du kan optimere din WordPress website. Jeg har før skrevet om vigtige faktorer ved opbygning af WordPress webshop. Dette indlæg fokuserer mere på hvorfor hastigheden af sideindlæsning betyder noget for din rangering på Google, samt hvilke faktorer der påvirker hastigheden på dit WordPress website, og hvordan det kan måles.

Jeg vil også nævne de bedste metoder, så dit website kan loade hurtigst muligt. Der vil blive redegjort fra helt grundlæggende metoder, til avancerede implementeringer, så brugere med udviklingskompetencer kan optimere deres websites bedst muligt, da hastigheden netop er vigtig for jeres On-page SEO.

Er hastigheden på websitet vigtigt?

Det første spørgsmål man stiller, når man snakker om webshastighed er: 

Hvorfor skal jeg bekymre mig om hastigheden på mit website? Jeg mener, så længe mit websted loader inden for få sekunder, så burde alt være fint, ikke?

1. En langsom hjemmeside fører til tabte besøgende

Her er nogle statistikker vedrørende website performance og brugeradfærd:

  • Mellem 2000 og 2016 er det gennemsnitlige menneskelige opmærksomhedsniveau faldet fra 12 til kun 8 sekunder.
  • 47% af forbrugerne forventer, at et website skal loade inden for to sekunder eller mindre
  • 40% opgiver et website, der tager mere end tre sekunder at loade
  • 79% af brugere der handler på nettet og som lander på en langsom webshop, er mindre tilbøjelige til at vende tilbage.
  • Et sekunds forsinkelse reducerer konverteringer med 7%, sidevisninger med 11% og kundetilfredshed med 16%.

Mozilla optimerede sin webbrowsers hastighed med 2,2 sekunder, hvilket betød at deres Firefox-browser genererede et estimeret antal af 60 millioner downloads per år. I et andet eksempel beregnede Amazon, at en 1 sekunders forsinkelse af deres websites hastighed ville koste dem 1,6 milliarder dollars i årligt salg.

Nu administrerer vi alle ikke et website lige så stor som Amazon, men Google melder klart ud:

Når det drejer sig om konverteringer af besøgende på dit website, tæller hvert sekund.

2. Hastighed er en placeringsfaktor på Google/Bing/Yahoo

Selvfølgelig kommer denne kendsgerning ikke forbi søgemaskiner. Søgemaskinerne har nemlig til formål at præsentere deres brugere med de bedst mulige søgeresultater. 

Et website der loader langsomt øger din Bounce Rate, hvilket er en indikation om, at dit website muligvis ikke er relevant for brugerne. Et langsomt website kan øge din bounce rate, i form af at brugeren ikke har tålmodighed til at vente på at dit website loader færdigt. Hvis det sker, vil Google downvote dig, da de betragter denne adfærd som et tegn på et websted med lav kvalitet.

Problemet er mere udbredt med mobiltrafik, som har tendens til at have langsommere internetforbindelser end stationære computere. 

14 metoder der hjælper med at optimere din WordPress website

1. Invester i en god hostingprovider

Et af de mest grundlæggende skridt til at optimere dit website, er at vælge en god hosting provider til at administrere dit website. Der er helt sikkert en masse masse billige webhoteller derude. Du skal bare huske, at hosting er et af de områder, hvor du får hvad du betaler for. Da vi tidligere har set, at hastigheden betyder meget for din rangering på Google, er det ikke et godt sted at prioritere lavt.

Hvad betyder god hosting?

Som det første skridt, vil jeg anbefale at undgå delt hosting. Hvis du gør det, elimineres risikoen for at have dårlige naboer på din server, der kan være med til at dit website loader langsomt. En dedikeret server kan også være en mulighed – medmindre du har et stort websted og har arbejdskraften og budgettet til at køre din egen server.

Men den løsning vi anbefaler er en VPS server – denne type hosting giver en god balance mellem hastighed, komfort og omkostninger.

2. Hold din webteknologi opdateret

Et andet element der er relevant i forbindelse med, at optimere WordPress er at holde din kerneteknologi opdateret. Nye versioner af HTML, PHP og andre webteknologier bliver løbende forbedret og opdateret – herunder indeholder de forbedringer, nye funktioner og ofte forbedret hastighed. Af den grund er det vigtigt at holde sig ajour.

Alle websteder skal som minimum køre PHP 7.2, da det er den version, der stadig modtager sikkerhedsopdateringer. Du kan tjekke for aktuelt understøttede PHP versioner her.

De top professionelle hosting udbydere vil automatisk vedligeholde denne form for opgaver. og informere dig om din PHP-version er forældet – men det frigør dig ikke fra ansvaret for kontrol. Når du logger ind på din hostings backend, skal du sørge for at søge efter PHP-konfiguration eller et lignende menupunkt. Her kan du ofte styre, hvilken version af PHP du gerne vil bruge.

3. Brug de nyeste versioner af WordPress og dens komponenter

Det der gælder for softwaren på din server, gælder også for WordPress. Hver version af CMS leveres med nye funktioner, fejlrettelser og mere. De gør dit websted mere effektivt og forhindrer i at dit website bliver langsomt.

At holde din hjemmeside opdateret er ikke kun gældende for hastigheden, men også gældende for sikkerhedsproblemet. Med den nyeste version af WordPress, temaer og plugins, sørger du også for at alle kendte sårbarheder er løst. Intet er værre end et kompromitteret website. Dette har jeg også skrevet mere om i blogindlægget om webdesign trends.

4. Brug et professionelt tema

Når vi taler om temaer, så skal det nævnes at det kan være en afgørende faktor for webhastigheden, hvis dit tema ikke er kodet ordenligt. Der er mange temaer der tilbyder mange funktioner – men det man skal huske på er, at det sænker dit websites hastighed fordi der skal loades så mange komponenter. Alle disse komponenter består af en masse kode, der skal indlæses – i mange tilfælde udføres denne kode, selvom du ikke skal bruge dem!

Lige præcis af ovenstående grund, skal du sørge for at finde et tema, der er udviklet af professionelle udviklere. På den måde kan du være sikker på, at du får et tema der kan performe, uden at belaste dit websites hastighed.

5. Udfør regelmæssig databasevedligeholdelse

Ligesom WordPress-kernen bliver fyldt med indhold over tid, gør databasen det også. Typisk ligger der midlertidige og ubrugte data fra afinstallerede plugins, blogrevisioner og andre forskellige ting. Derfor er regelmæssig databasevedligeholdelse af afgørende betydning for at holde din database ren, brugbar og performe bedst muligt.

Der er mange værktøjer derude, der kan hjælpe dig. En personlig anbefaling er WP-Optimize, hvilket gør processen ret behagelig.

6. Opsætning af performanceovervågning

For at finde de udfordringer og problemer der er med til at påvirke dit websites hastighed, kan du foretage korrigerende handlinger.

Der er flere anderkendte værktøjer som Pingdom og GTmetrix, der tilbyder automatisk overvågning. GTmetrix er et værktøj jeg helt klart kan anbefale. GTmetrix overvåger nøgleberegninger som serverens responstid og visuel gendannelsestid, hvilket Google og dine besøgende virkelig vil sætte pris på.

7. Reducer serveranmodninger (HTTP requests)

En serveranmodning sker hver gang din browser spørger en eller anden form for ressource fra din server. Dette kan være en fil som et stilark, et script eller et billede. Jo flere serveranmodninger der er nødvendige, for at fuldføre at dit website kan loade, desto længere tid vil det tage. Som følge heraf bør anmodninger være så få som muligt.

Her er et par ting, du kan gøre for at reducere dem til et minimum:

  • Sænk antallet af indlæg, der vises på en side
  • Vis kun uddrag, ingen fulde indlæg på dine arkivsider (find indstillingen under Indstillinger> Læsning)
  • Opdele længere indlæg i sider 
  • Hvis du får mange kommentarer, kan du slå dem op på flere sider (Indstillinger> Diskussion)
  • Reducer antallet af billeder og andre elementer på din side
  • Afinstaller unødvendige plugins, især de langsomme (find dem med dette plugin)
  • Deaktiver plugins du ikke bruger permanent
  • Aktivér Lazy Loading for at forsinke indlæsning af billeder, indtil de faktisk er synlige på siden
  • Reducer eksterne ressourcer som fonte, hvis de ikke er nødvendige

8. Optimere billeder

Billeder udgør ofte størstedelen af ​​et website. Det er naturligt, da de har brug for mere diskplads end tekst eller CSS. Af den grund er det afgørende, at du lærer at gøre dem så lette (også kaldet billedekomprimering) som muligt uden at miste kvalitet, så det ikke belaster performance for dit website. Læs hvordan du laver SEO optimering på billeder.

At uploade et billede i fuld størrelse for derefter at beskære det ned til 300 pixels, er ligesom at man ønsker at ens website skal loade langsomt. Desværre sker det alt for ofte, så sørg for at vælge den rigtige billedstørrelse til dine indlæg.

9. Undgå at uploade videoer direkte til dit website

Mens WordPress er i perfekt stand til at hoste og spille videoer, er det ikke en god idé at gøre det. Først og fremmest koster det dig båndbredde, hvilket er særligt vigtigt, hvis du har en begrænset hostingkonto. For det andet vil det gøre dit WordPress website betydeligt større og dermed sværere at sikkerhedskopiere.

Vigtigst af alt – så er der masser af super hurtige video hosting sites, der nok kan gøre et meget bedre arbejde, end din egen server nogensinde kunne. Plus, med automatiske funktioner er alt hvad du skal gøre, for at inkludere videoer i dit indhold, bogstaveligt talt at kopiere linket fra YouTube, Vimeo eller DailyMotion og indsætte det i WordPress-editoren.

10. Aktiver Page Caching

Tidligere nævnte vi, at WordPress dynamisk opretter en HTML-version af dine sider, når nogen anmoder om at se dem.

Da det er en af ​​de ting, der er med til at gøre websitet langsommere, ville det være fornuftigt at have den færdige HTML-side klar på forhånd, når brugeren tilgår dit website.

Det er præcis, hvad caching gør – og det er en af ​​de bedste måder at reducere loade tiden på din WordPress website. WordPress tilbyder også flere plugin-løsninger der implementerer cache på dit website – herunder WP Super Cache, WP Fastest Cache og W3 Total Cache. Det ville også være en god ide at spørge din hosting udbyder, om de har mulighed for at levere server-side-caching, før du tænker at bruge cache-plugins.

Vær opmærksom på at page caching ofte bruges til at løse performance udforinger, der er relateret til hosting af lav kvalitet, langsomme plugins eller temaer – og endda en oppustet database. Det er bedst at sikre, at du har taget hånd om dette først, så dit website loader hurtig uden at skulle stole på page caching. WooCommerce butiksejere ved hvad jeg snakker om!

11. Brug Content Delivery Network (CDN)

Jo længere væk din server er fra din computer, desto længere tid tager det at overføre dine website data. CDN mindsker dette problem ved at hoste dine statiske filer på flere servere, på én gang, distribueret over hele kloden. Når en besøgende anmoder om at se dit website, kan de modtage dem fra den nærmeste mulige placering, hvilket reducerer load-tiden.

Der er flere gode tjenester til rådighed i disse dage, såsom MaxCDN, Amazon Cloudfront og Cloudflare. Sidstnævnte har endda en gratis plan for personlige websites.

12. Drag fordel af File Minification

Minimering af dine filer kan være en anden tilgang, som du sikkert ikke har hørt før. Hvis du nogensinde har kigget på en kodefil som et CSS-script, har du måske bemærket, at det normalt er ordentligt organiseret for at gøre det læsbart for andre udviklere.

Kommentarer og formatering gør kode nemmere at læse, forstå og understøtte. Desværre er browsere og computere fuldstændigt ligeglade med hvordan koden er opsat. Ud over det gør filstørrelsen større end de skal være. Og som vi allerede har lært, svarer større filer til langsommere loadtid.

Så hvordan minimere du dine filer? Autoptimize kan klare denne opgave for dig – og det kan W3 Total Cache også. For udviklere er Gulp den oplagte løsning.

13. Aktiver Gzip komprimering

Vi har allerede talt om komprimering i afsnittet om billedeoptimering. Du er også bekendt med komprimering fra din computer – herunder zip-filer. Du kan blive overrasket over at det samme er muligt med dit website.

Når alt kommer til alt, er et WordPress website ikke andet end en række filer. Komprimering fungerer bedst med gentagne data, og koden for et WordPress website er meget gentagende. Derfor er website-filer perfekte til komprimering. Det gør dem mindre og dermed hurtigere at downloade.

Derudover kan alle moderne browsere fortolke komprimerede filer, hvilket gør denne foranstaltning til en god mulighed for at optimere WordPress websitet.

14. Aktiver HTTPS og HTTP/2

Internettet brugte HTTP 1.1 i meget lang tid. Det havde brug for en opdatering! HTTP/2 har mange præstationsforbedringer i forhold til HTTP 1.1 – herunder multiplexing, server push, header kompression og meget mere.

For at kunne køre HTTP/2 skal du køre https på dit website ved at have et SSL-certifikat installeret. Mens HTTP/2 ikke kræver https teknisk, bruger ingen moderne browser HTTP/2-protokollen, medmindre dit websted kører https!

Lad EK Design hjælpe dig med at optimere din wordpress website

Her hos EK Design har vi specialister og webudviklere, som sidder med udvikling af websites og webshops. Vores webudviklere er nogle af de bedste og har mere end 10 års anciennitet bag sig.

Kontakt os i dag og få en uforpligtende samtale.

Om Forfatteren

author thumbnail image
Emil Sahin
Emil er Digital Designer/Frontend udvikler - og har mere end 12 års erfaring bag sig.