Blog

Google Hvad er Google Shopping? [Komplet Guide Til Succes]

Google Shopping

Google Shopping er relevant for dig som er webshop-ejer med en lang række af forskellige produkter. 

Google Shopping fungerer nemlig som et slags produktkatalog, hvor modtageren får et overblik over hvad dine produkter koster. Endvidere får brugeren mulighed for, at se hvordan dine produkter ser ud – direkte i søgningen på Google! 

Det betyder, modsat search annoncer, at modtageren allerede inden han/hun klikker på annoncen, kan vurdere om produktet er interessant eller ej. 

Skulle du være i tvivl om forskellen på shopping- og searchannoncer, så kig med her: 

Google Shopping Annoncer

Øverst har vi de omtalte shopping-annoncer, nedenunder kommer de betalte search-annoncer og nederst har vi så de organiske søgeresultater, som ikke kan betale sig frem til.

Shopping- og searchannoncer kan altså køre uafhængigt af hinanden. Du har derfor muligheden for at blive vist på det meste af side 1, hvis du er i stand til at rangere højt på både shopping, search og organisk. 

Som tidligere nævnt, og som du kan se i eksemplet ovenover, får modtageren vist dine produkter samt prisen direkte i søgningen. 

Fordelen ved Google Shopping Ads

Hvis du er meget dyrere end dine konkurrenter, er det nok nærmere en ulempe end en fordel. Dog er det nok ikke kun her, du mister dine konkurrencemæssige fordele. 

Det du reelt får som udbytte ved, at annoncere på Google Shopping, er potentielle kunder som aktivt søger efter produkter du har i din portefølje, som allerede har set dine produkter, og som ved hvad prisen er. 

Umiddelbart er der ikke noget som nu kan overraske den besøgende, hvis han/hun vælger at klikke på annoncen. Det betyder at man via Google Shopping opnår færre irrelevante klik. Dette skyldes at modtageren af annoncen allerede på Google kan vurdere om produktet er interessant eller ej.

Her antager vi selvfølgelig at der kun bliver klikker på annoncen, hvis personen finder produktet interessant. I og med at annoncen linker direkte ind til det pågældende produkt, bliver den besøgende hurtigt ført igennem salgstragten. Dette resultere i færre irrelevante visninger og højere konverteringsrater. 

Google Shopping

Hvordan fungerer Google Shopping?

Hele idéen og grundlaget for at have en Google Shopping kampagne, hvor man kan fremvise annoncer til højre eller i toppen af Google med billede samt pris, er det der hedder et product feed

Noget af det smarte ved Google Shopping & product feeds er at du slipper for manuelt at opdatere annoncer med priser, lagerbeholdning mm. På denne måde sikrer Google sig nemlig også at vise relevant indhold til deres brugere, og det er noget Google går meget op i.

Disse informationer er nemlig en del af dit product feed. Dog skal du selv sørge for at det er up-to-date, hvilket er noget jeg kommer ind på senere hen i dette indlæg. 

Product feedet er bindeleddet mellem Google og din webshop, og det er derfor det er en essentiel del af hele Google Shopping. 

Dit feed fortæller automatisk Google om der er afslag i prisen, eller om den måske er udsolgt. Det er altså rigtig brugbart, i forhold til at man ikke leder sine kunder ind på produkter, som ikke er tilgængelige. Det gør både dem glade, samtidig med at du sparer penge på klikpriser. 

Hvordan vælger Google produkter til Shopping?

Selvom man nemt kan være af den opfattelse, at det er Google som bestemmer hvilke af dine produkter der bliver vist ved en given søgning, er det ikke helt sådan det forholder sig.
Hvis vi antager at din webshop sælger tøj, og du sælger en t-shirt i flere forskellige farver, men der er én farve som skiller sig ud – så ønsker man jo at få denne vist, når der bliver søgt efter f.eks. ”t-shirt”

Dette er faktisk noget som du selv kan fremtvinge. Dog skal du selv aktivt gøre noget før dette sker, ellers vælger Google selv hvilket produkt de vil fremvise. Og det er ikke altid det mest relevante.

Google vælger hvilke produkter der skal vises. Her tager Google udgangspunkt i dit bud på det enkelte produkt, samt sammenhængen mellem søgningen og din produktbeskrivelse.

Lad os komme i gang med hvordan du kan lave en Google shopping kampagne. 

Hvordan kommer jeg i gang med min Google Shopping kampagne? 

Inden du rigtigt kommer i gang med Google Shopping, er der en del at tage højde for. 

Inden du bekymrer dig om din Google Ads konto, product feed og hvad der ellers kunne tynge dig, skal du sørge for, at du har det vigtigste element i orden på din hjemmeside – og det er sikkerhed. 

Med sikkerhed mener jeg sikkerheden på din hjemmeside. Du skal sikre dig at din hjemmeside har HTTPS og SSL kryptering. Hvis dette er en by i Rusland for dig, kan du læse meget mere om det her. HTTPS er et krav fra Googles side. Dette er væsentligt hvis du vil annoncere på Google Shopping, hvorfor det er uhyre vigtigt for dig at have styr på. 

Hvis du har fået styr på dette, kan vi komme rigtig i gang med din Google Shopping kampagne. 

Opret Merchant Center

Inden du får oprettet kampagnen i Google Ads, skal du have oprettet et Merchant Center.
Det er nemlig i Merchant Centeret alt din produktinformation befinder sig, og det er også du kan se om alt spiller som det skal.
Er du i tvivl om hvordan du får oprettet Merchant Centeret, kan du altid følge Googles egen vejledning, som jeg personligt synes er rimelig gennemgående: Guide til Merchant Center

Når du forhåbentlig er blevet klogere på hvordan du får oprettet Merchant Centeret, skal du forbinde til din hjemmeside, product feed og Google Ads konto. 

Nu mangler vi blot at få oprettet kampagnen med de tilhørende annoncer. 

Hvordan opretter jeg Google Shopping kampagnen? 

Så langt så godt. Nu har vi fået styr på alt forarbejdet i forhold til at få oprettet selve kampagnen. 

Først og fremmest skal du logge ind på din Google Ads konto. Herefter klikker du dig ind på Kampagner -> Det blå plus -> Ny kampagne: 

Google Shopping kampagne

Du kan alt efter hvad din kampagnemålsætning er, vælge blandt disse 7 valgmuligheder. 

Som webshop-ejer ville jeg oftest vælge salg, da dette efter min mening er den bedste målsætning i forhold til webshops. 

Nu kommer vi så til kampagneindstillingerne. Her er der lidt at tage stilling til, men jeg skal nok guide dig igennem det.


Udfyld informationer i Google Shopping

  • 1. Kampagnenavn
    Det er kun dig selv som kan se kampagnenavnet, så her vil det være en god idé at opdele kampagnerne i produktkategorier, eller hvis du forhandler flere forskellige brands – opdel dem i brandnavne.
  • 2. Budgivning

    Her kan du vælge flere forskellige budstrategier. Du kan enten vælge den manuelle budstrategi, som er den jeg personligt selv oftest anvender. Herpå har du som annoncør mere kontrol over de enkle bud.
    Udover det er der en række automatiske budstrategier, hvor du fortæller Google hvilket mål du har. Herfra vil Google gennem deres algoritmer forsøge at opnå dette mål. 

  • 3. Budget

    Her angiver du blot det daglige budget du ønsker at bruge på den pågældende kampagne pr. dag. 

  • 4. Kampagneprioritet

    I enkelte tilfælde har man de samme produkter i de samme shopping-kampagner. Skulle du have dette, kan du sætte en kampagneprioritet, som spænder fra lav -> middel -> høj. Den høje trumfer altid de to underliggende prioriteter, hvilket betyder at Google vil vise annoncerne fra den høje kampagne, i stedet for dem fra middel eller lav. 

  • 5. Steder

    Her vælger du i hvilket land dine annoncer skal køre. Som default vil indstillingen være sat til Danmark, men forhandler du dine produkter i andre lande, skal du have opsat et individuelt product feed til disse produkter. Dernæst skal du så vælge det pågældende salgsland. 

Hvis du er i tvivl om du er kommet ordentlig i gang med Google Shopping, skulle det meget gerne se sådan her ud: 

Google Shopping oprettelse

Oprettelse af Google Shopping kampagne

Klikpriser på Google

Jamen hvad skal min klikpris så være, spørger du nok. Desværre er der ikke et entydigt svar på dette, da det afhænger af hvilke produkter det er du sælger, og hvordan konkurrencen på disse søgeord er. 

Dog kan man, hvis man har search-kampagner kørende, kigge mod klikpriserne der.
Som regel er klikpriserne billigere på shopping, hvorfor jeg anbefaler du sætter dem et sted mellem 10-30 % lavere end hvad du har på search. Husk dog altid at holde øje med om der bliver genereret trafik til din shopping-kampagne, for ellers skal du muligvis have justeret lidt på buddet. 

Til sidst skal du så oprette en annoncegruppe, hvilket du gør ved at skrive annoncegruppens navn. Hvis du sælger t-shirts af mærket Nike, kan du blot kalde den ”Nike T-shirts”.
Herefter angiver du et bud, som er hvor meget du vil betale pr. klik på shopping-annoncerne. 

Det er vigtigt du går ind under ”Produktgrupper” og splitter produktgrupperne op, så du i fremtiden kan budjustere på hvert enkelt produkt.
Det gør du ved at holde musen på feltet med alle produkter, hvorefter der kommer et lille + frem:

Alle produkter Google Shopping

Du bliver derefter ledt herind:

Google Shopping Produkter

Hvor du kan vælge hvordan du vil splitte dine produkter op. Normalt vælger jeg selv Vare-id, da jeg så kun budjusterer helt ned på det enkelte produkt. Hvis du blot vil budjustere på brands, skal du blot vælge Brand

Kom i gang med at vækste online!

Du er nu klar til at komme i gang med dit Google Shopping eventyr! Det stopper dog langt fra her, da det er vigtigt du løbende optimerer kampagnen. Dette gør du gennem budjustering, tilføjelse af negative søgeord, målretning, audience lister, re-marketing lister og meget mere!


Lyder alt dette som en jungle for dig, er vi hos EK Design altid parate til at hjælpe dig.
Tryk blot på ”Gratis Analyse” knappen i toppen eller bunden af siden, og vi vender tilbage til dig!

Om Forfatteren

author thumbnail image
Emil Sahin
Emil er Digital Designer/Frontend udvikler - og har mere end 12 års erfaring bag sig.