Blog

Sociale Medier, Instagram Sådan kan du finde den BEDSTE influencer ⇒ [2019]

Find de bedste influencere

Find den bedste influencer

Går du med tanken om at finde den bedste influencer til jeres brand?

Dette indlæg vil komme nærmere ind på, hvordan du kan finde den bedste influencer til din markedsføringsstrategi. Derudover vil vi komme nærmere ind på, hvad du skal være opmærksom på i forhold til din strategi, og hvilke metoder du kan benytte dig af til at lave markedsanalyser.

Det er tydeligt at influencerbranchen er i kraftig vækst, som jeg også skrev om i indlægget vedrørende succes med influencer marketing i 2019.

Gør brug af en social media strategi

En strategi defineres som en planlægning, der fører hen imod et nærmere bestemt langsigtet mål. Inden for strategisk ledelse arbejder vi som oftest med strategiske planer, inden for de nærmeste tre til fem år. 

Eksempler på et strategisk mål kan være, at en virksomhed ønsker at opnå en større markedsandel eller at virksomheden vil produktudvikle til nye markeder. 

En social media strategi har til hensigt at understøtte den overordnede strategi. Et mål hertil kunne være at bruge de sociale medier til at nå et langsigtet virksomhedsmål, som f.eks. at udvide kundegrundlaget til at indbefatte eksempelvis kvinder i alderen 19-24. Her er det essentielt at finde den bedste anvendelse af influencer-marketing til at understøtte den overordnede social media strategi, da det kan være med til at ‘pushe’ mod målet og skabe de ønskede resultater. 

Lav en markedsanalyse

Strategien bør være baseret på markedsanalyser samt andre forhold der påvirker muligheden for at indfri målene. Hertil kan du gøre brug af nyttige værktøjer som Facebook Audience Insights, Facebook IQ, og på et mere strategisk niveau – lave en omverdensanalyse ved brug af Porters PESTEL analyse.

  • Hvordan gør konkurrenterne på de sociale medier?
  • Hvilke influencere samarbejder konkurrenterne med?
  • Hvad kendetegner konkurrenternes indhold? (Bruger de videoer, billeder, memes?)

Stil dig selv ovenstående spørgsmål og du kan dertil opnå indsigt i, hvad konkurrenterne muligvis gør hhv. rigtigt og forkert.

Kend dine målgrupper

At have kendskab til sin målgruppe er væsentligt, i forhold til annoncering og generelt anvendelsen af sociale medier. Du skal derfor finde ud af, hvordan du kan skabe indhold, som brugerne kan relatere sig med. Influencer-marketing, som er et hyppigt omtalt emne i 2019, kan bruges til at skabe autentisk indhold, som brugerne kan relatere sig til. 

Et lille tip: En god tommelfingerregel vi arbejder med, er at skabe indhold som vi mener brugerne vil interagere med. Vi afviger derfor lidt fra vores egne ønsker – og fokuserer mere på hvad der kan skabe værdi samt interaktion hos modtageren.

Hvis det indgår i din social media strategi, at målgruppen skal dele det indhold, som din organisation tilbyder, skal du nøje tænke over hvad den influencer du har valgt symboliserer – og vigtigst, hvad målgruppen gerne vil forbindes med. Eksempelvis vil der højst sandsynligt ikke være en klar synergi mellem fodboldspilleren Nicklas Bendtner, og de nye genanvendelige spisepinde som du tilbyder.

KEND DINE MÅLGRUPPER

Samarbejd med influenceren

Sørg for at have en god og klar kommunikation med influenceren, så begge parter er afklaret omkring de fælles mål, og det indhold som skal deles. Jeres aftale bør være udformet skriftligt, således at begge parter er indforstået med aftalens indhold. Et tæt og længerevarende samarbejde med influenceren er som oftest det der skaber de bedste resultater, da det også er i influencerens interesse at præstere, og ikke blot levere en kort engangsydelse. (eksempelvis en Instagram story).

Endvidere bør du gøre influenceren opmærksom på, at såfremt influenceren laver opslag, så bør det fremgå tydeligt overfor influencerens følgere, at der er tale om et betalt samarbejde.

Skab indhold tilpasset til influenceren og platformen

De fleste brugere vil gerne dele indhold, der er underholdende, eller som indeholder information, det kan gavne andre at kende til. Hvis du vil finde den bedste influencer til din virksomhed, er det derfor vigtigt at tilpasse indholdet til de enkelte kanaler/platforme. 

Facebook er en platform som er skabt for at kunne netværke med venner, familie og bekendte. Her kunne fokus være mere målrettet på vidensdeling. Et eksempel kunne være at du fik en influencer til at fortælle om dit produkts egenskaber og fordele. 

3.8 millioner danskere har en Facebookprofil, hvor de unge oftest bruger mediet til at deltage i grupper, holde sig orienteret om begivenheder, arrangere fester og søger bolig. De ældre brugere konsulterer i højere grad deres tidslinje og tjekker nyhedsfeedet, for at følge med i venners og familiens liv. 

Instagram er derimod en inspirerende platform, hvor brugere i højere grad interagerer med brands, kendisser, memes, rejser og mad. Et fornuftigt bud herpå, ville være at kreere nogle visuelt lækre billeder/videoer med influenceren, som er i synergi med jeres brand og værdier. 

Tik Tok er egnet til en lidt yngre målgruppe, der endnu ikke er helt så udbredt i Danmark. På TikTok kan I arbejde med videoer som er sjove og hurtige, hvor jeres produkt/brand bliver taget i brug. 

Skab tilpasset indhold med influencere

Værktøj til at finde den bedste influencer

Du bliver nødt til at overveje, hvilke platforme du ønsker at finde dine potentielle influencere på. Det første som skal overvejes, er hvor din målgruppe bruger sin tid. Hvis du for eksempel målretter mod ældre mennesker (+34 år), bør du nok kigge efter influencere på Facebook-grupper, der taler om din niche. Hvis din målgruppe er teenagere, kan du muligvis fokusere mere på Snapchat, Youtube eller Instagram.

Mange influencere har fået deres berømmelse fra blogs de skriver, eller de Youtube videoer som de deler. Vi har et par værktøjer her, der kan hjælpe dig med at finde de mest indflydelsesrige influencere i din niche.

Find influencere med dette værktøj

Hypeauditor

Du kan bruge Hypeauditor til at fastslå de bedste Instagram Influencers, baseret ud fra data omkring deres autencitet, følgerbase og interaktionsrate.

HypeAuditors kunstige intelligens analyserer nøje og rangerer influencere ud fra autentisk interaktion. Algoritmen vælger herefter de højest rangerede influencere og indsætter dem på top-lister, som bliver opdateret dagligt.

Du kan vælge en liste med top 1.000 influencere over alle nicher. Alternativt kan du opdele dem i én ud af 14 kategorier.

Hypeauditor udleder information om hver influencer, som bl.a:

  • Influencerens nuværende rangering
  • Influencerens Instagram navn
  • De kategorier som Influenceren blogger/deler billeder omkring
  • Data omkring følgerbasens land
  • Data omkring følgerbasens interaktion og hvad de interesserer sig for
  • Et estimat på hvor høj den autentiske interaktionsrate er.

Det er et værktøj som vi i EK Design ofte anvender, når vi hjælper virksomheder med at finde de bedste influencere til deres brands og kampagner.

Hypeauditor eksempel

Tag kontakt til influencere

Har du nu fundet den bedste influencer, som afspejler de rigtige værdier som dit brand står for – ja, så er du kommet rigtig langt. Næste skridt for dig vil så være at tage kontakt til influenceren. Vi oplever rigtig god respons, med at tage en kort telefonsamtale med den enkelte influencer, således at der er en klar kommunikation. Alternativt kan du tage kontakt til influenceren via. Instagram Direct, E-mail eller Facebook Messenger. Mulighederne er mange, spørgsmålet er bare hvordan du griber det an!
influencer-kontakt

Eksempel på hvordan du kan tage kontakt til en influencer pr. email.

Hjælp til influencer marketing

Synes du at influencer marketing en digital jungle at finde rundt i? Så tøv ikke med at tage kontakt til EK Design. Vi er specialister i annoncering på de sociale medier og har god erfaring med influencer samarbejder. 

 

Om Forfatteren

Kevin Singh
Kevin Singh
Kevin Singh er Blueprint Certificeret Facebook specialist og har mere end 4 års erfaring med annoncering på de sociale medier.